Styrkede pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan i Regnbuen og Valmuen tager udgangspunkt i vores fælles syn på børn, læring, udvikling, dannelse og trivsel.

For os handler pædagogik først og fremmest om måden, vi er sammen med børnene på. Det handler ikke kun om, hvad vi laver med børnene, men i høj grad om hvordan vi gør det – og hvorfor.

Vi ser alle små børn som mennesker på en erfaringsrejse. De kommer til os med forskellige erfaringer, forudsætninger, temperamenter og behov. Hver dag skal de have mulighed for at opdage noget nyt, øve sig, prøve igen, blive mødt, blive udfordret og opleve: “Det kan jeg faktisk godt.”

Derfor er vi optagede af de mange små øjeblikke i hverdagen. Det kan være ved puslebordet, i garderoben, ved måltidet, på legepladsen, i legen eller når et barn har brug for hjælp. Det er ofte netop her, de udviklende øjeblikke opstår. Når den voksne er nærværende, ser barnets initiativ og griber muligheden for at støtte barnet et lille skridt videre.

Vi vil være voksne, som børnene kan mærke. Voksne, der er rolige, nærværende og nysgerrige sammen med dem. Vi vil være tæt på uden at tage over og give plads uden at slippe barnet.

Børnesyn og børneperspektiv

Hos os har det at være barn værdi i sig selv.

Vi møder barnet med omsorg, nærvær, tryghed, genkendelighed og respekt. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger og erfaringer, de har.

Derfor er vi nysgerrige på, hvad barnet forsøger at fortælle os gennem sine handlinger, sit kropssprog, sine lyde og sit sprog. Vi følger barnets spor og forsøger at forstå, før vi handler.

Et lille barn skal ikke hele tiden tilpasse sig de voksnes tempo. Vi skal også kunne sænke tempoet og give barnet den tid, det har brug for.

Vi er optagede af at skabe udviklende øjeblikke, hvor barnet får mulighed for at øve sig og gøre nye erfaringer. Det kan være, når barnet selv forsøger at tage jakken på, hælder vand op, hjælper en ven eller finder mod til at gå ind i en leg.

Vi gør ikke nødvendigvis tingene for barnet, bare fordi det er hurtigere. Vi spørger os selv:

Hvad kan barnet selv? Hvad kan barnet næsten? Og hvordan kan jeg som voksen støtte barnet videre?

På den måde arbejder vi med barnets nærmeste udviklingszone og med at give barnet erfaringer med mestring, deltagelse og tro på egne muligheder.

Leg

Legen er en grundlæggende del af børns liv og har værdi i sig selv.

Børn lærer gennem leg, og legen er samtidig et sted, hvor børn undersøger verden, relationer og sig selv. Derfor skal der være tid, ro og plads til leg i vores hverdag.

Vi ser ikke legen som noget, der skal fyldes ud af voksne. Vi ser den som noget, vi skal passe på, give plads til og understøtte.

Nogle gange går vi foran og viser nye muligheder. Andre gange går vi ved siden af og deltager på barnets initiativ. Og nogle gange går vi bagved og observerer, så børnene får mulighed for selv at undersøge og udvikle legen.

Vi er opmærksomme på, at børn leger forskelligt og befinder sig forskellige steder i deres udvikling. Nogle børn har brug for hjælp til at komme ind i legen, andre har brug for støtte til at blive i legen, og nogle har brug for en voksen, der hjælper dem med at finde en ny vej, når legen går i stå.

For os er det vigtigt, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i børnefællesskabet.

Læring

Læring foregår hele tiden – ikke kun når vi har planlagte aktiviteter.

Et lille barn lærer gennem kroppen, gennem sanserne, gennem sproget, gennem legen, gennem relationerne og gennem de mange gentagelser i hverdagen.

Derfor er vi optagede af at få øje på læringen i det, vi allerede gør.

Når vi vasker hænder, øver vi ikke kun hygiejne. Vi øver også selvhjulpenhed, rækkefølge, sprog og fællesskab.

Når vi spiser, øver vi ikke kun at blive mætte. Vi øver turtagning, selvhjulpenhed, samtale, fælles opmærksomhed og sociale fællesskaber.

Når vi tager tøj på, øver vi ikke kun at blive klar til at gå ud. Vi øver motorik, problemløsning, tålmodighed og troen på, at man kan selv.

Vi ser hele dagen som et læringsmiljø.

Det betyder også, at vi som voksne hele tiden skal være opmærksomme på vores egen rolle. Vi skal ikke skynde os forbi de små muligheder for læring, men turde blive i øjeblikket, når barnet viser os noget.

Vi arbejder særligt med den sproglige og sansemotoriske udvikling gennem blandt andet samtaler, sang, dialogisk læsning, bevægelse, musik, udeliv og leg.

Børnefællesskaber

Børn udvikler sig sammen med andre børn og voksne.

Vi ønsker, at alle børn oplever, at de hører til, har betydning og kan bidrage til fællesskabet.

Det betyder, at vi ikke kun ser på det enkelte barn, men også på fællesskabet omkring barnet. Hvis et barn har svært ved at komme ind i en leg, spørger vi ikke kun: “Hvad er der galt med barnet?” Vi spørger også: “Hvad kan vi ændre omkring barnet, så det bliver lettere at være en del af fællesskabet?”

Vi hjælper børnene med at få øje på hinanden, vente på hinanden, hjælpe hinanden og finde plads til hinanden.

Konflikter er også en del af børnenes erfaringsrejse. Vi fjerner ikke alle konflikter, men vi hjælper børnene igennem dem. Vi sætter ord på, hjælper med at forstå hinandens intentioner og viser børnene andre handlemuligheder.

På den måde bliver konflikter også udviklende øjeblikke.

Pædagogisk læringsmiljø

Et godt pædagogisk læringsmiljø handler for os om meget mere end legetøj, rum og aktiviteter.

Det handler om stemningen, relationerne og den måde, de voksne er sammen med børnene på.

Børn mærker hurtigt, om de voksne har tid. De mærker vores tone, vores kropssprog og vores nærvær.

Derfor arbejder vi med at skabe et miljø, hvor børnene oplever ro, varme, tydelighed og mulighed for at være nysgerrige.

Vi ser på hele dagen – fra barnet kommer om morgenen, til det går hjem igen. Vi er optagede af, hvordan rutiner, organisering, børnegrupper, de fysiske læringsmiljøer og vores voksenpositioner spiller sammen.

Vi spørger løbende os selv:

Hvad får børnene mulighed for her?
Hvad lærer de af vores måde at være sammen med dem på?
Og hvad kan vi gøre anderledes for at give børnene endnu bedre muligheder for at trives, udvikle sig, lære og deltage?

Forældresamarbejde

Forældrene kender deres barn bedst, og vi kender barnets hverdag hos os. Når vi deler vores viden, bliver vi stærkere omkring barnet.

Vuggestuen er for mange familier det første møde med dagtilbudslivet. Derfor ønsker vi at møde alle familier med åbenhed, varme og respekt.

Vi vil være tydelige og tilgængelige og skabe et samarbejde, hvor der er plads til både spørgsmål, undren og dialog.

Når vi taler med forældrene, er vores fokus altid barnet: Hvordan trives barnet? Hvad er barnet optaget af? Hvad øver barnet sig på? Og hvordan kan vi sammen støtte barnet videre på sin erfaringsrejse?

Børn i udsatte positioner

Alle børn kan i perioder have brug for noget særligt fra de voksne omkring sig.

For børn i udsatte positioner er kvaliteten i samspillet med de voksne særlig vigtig. Derfor har vi et stort ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder og justere vores pædagogiske praksis, så barnet får mulighed for at være en del af fællesskabet.

Vi ser på barnet med nysgerrighed og på omgivelserne med samme nysgerrighed.

Hvad fortæller barnet os?
Hvad har barnet brug for fra os?
Og hvad kan vi ændre i læringsmiljøet eller vores måde at være sammen med barnet på?

Vi samarbejder med relevante fagprofessionelle, herunder PPR, når der er behov for sparring og nye perspektiver.

Sammenhæng til børnehaven

Overgangen fra vuggestue til børnehave er endnu et skridt på barnets erfaringsrejse.

Vi ønsker, at barnet går videre med oplevelsen af: “Jeg kan godt. Jeg hører til. Der er voksne, der hjælper mig.”

Derfor samle vi de ældste de sidste 5-6 måneder og laver skøn overgang til børnehave relateret aktiviteter.

Vi samarbejder med barnets kommende børnehave og besøger gerne børnehaven sammen med barnet. Ved behov deltager vi også i overleveringsmøder.

Vi arbejder med genkendelige pædagogiske redskaber som SprogTrappen og Dialogprofilen, så barnets udvikling og erfaringer kan følge med barnet videre.

Vores kerneopgave

I Regnbuen og Valmuen ønsker vi at understøtte børnenes nysgerrighed, mod og lyst til at deltage i fællesskaber.

Vi vil give børnene mulighed for at øve sig i alt det, de endnu ikke kan, men som de er på vej til at kunne.

Derfor er vi ikke kun optagede af, hvad barnet kan.

Vi er lige så optagede af:

Hvad er barnet på vej til at kunne?
Hvad er barnet nysgerrigt på?
Hvilke erfaringer mangler barnet?
Og hvordan kan vi som voksne skabe det næste lille udviklende øjeblik?

Vi tror på, at børn udvikler sig, når de mødes af voksne, der tror på dem, er tæt på dem og tør give dem passende udfordringer.

Vi vil skabe en hverdag, hvor børnene oplever, at de bliver set, hørt og taget alvorligt – og hvor de igen og igen får erfaringen:

“Jeg må gerne prøve.
Jeg må gerne øve mig.
Jeg må gerne fejle.
Jeg kan prøve igen.
Og jeg er ikke alene – de voksne er lige her.”

Det er vores pædagogiske opgave at være tæt på børnene, følge deres spor og skabe de bedste betingelser for, at hvert enkelt barn kan tage næste skridt på sin egen erfaringsrejse.

Vi forholder os til fem centrale elementer

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os?

I Regnbuen og Valmuen er vores pædagogiske grundlag ikke noget, der kun står på papir. Det skal kunne mærkes i hverdagen – i måden vi møder børnene på, i vores samspil med dem og i de små valg, vi træffer gennem hele dagen.

Når du som forælder, medarbejder eller besøgende træder ind på en af vores stuer, vil du møde voksne, der er optagede af at skabe omsorg, tryghed, nærvær og gode udviklingsmuligheder for alle børn.

Du vil se voksne, der sætter sig på gulvet og leger med børnene, følger deres initiativer og bliver nysgerrige sammen med dem. Du vil se os undersøge verden sammen med børnene – både på stuen, på legepladsen og på vores ture ud af huset. For os handler det ikke kun om, hvad vi laver med børnene, men i høj grad om måden vi er sammen med dem på.

Vi tror på, at alle små børn er på en erfaringsrejse. De er hele tiden i gang med at opdage, forstå, øve sig og skabe mening i den verden, de er en del af. Derfor er vi opmærksomme på de mange små udviklende øjeblikke, der opstår i løbet af dagen. Det kan være, når et barn øver sig i at vente på tur, når to børn finder hinanden i en leg, når vi sætter ord på en følelse, eller når et barn for første gang tør prøve noget nyt.

Tryghed, struktur og genkendelighed

De yngste børn har brug for voksne, der skaber en hverdag, de kan forstå og føle sig trygge i. Derfor arbejder vi bevidst med rammer, struktur og genkendelighed.

Børnene skal kunne mærke, at der er en rød tråd i deres dag, samtidig med at der er plads til spontanitet, nysgerrighed og børnenes egne initiativer.

Vi præsenterer børnene for både kendte og nye aktiviteter og har et særligt blik for rutiner og overgange. Vi ved, at det ofte er i disse situationer, at børnene har brug for ekstra støtte og nærvær. Derfor forbereder vi børnene på det, der skal ske, sætter ord på skift og hjælper dem med at forstå dagens rytme.

Samling, måltider, garderobe, putning, leg og andre rutiner bliver dermed ikke blot noget, der skal overstås. De er en vigtig del af den pædagogiske hverdag og rummer masser af muligheder for læring, dannelse, sprog, selvhjulpenhed og fællesskab.

Vi udvikler sammen med børnene

Vi understøtter børnenes kommunikative udvikling ved at være tæt på dem i hverdagen. Vi gentager, sætter ord på det, børnene oplever, skaber fælles opmærksomhed, synger, læser, leger og samtaler.

Vi er nysgerrige på det, børnene viser os – også når de endnu ikke har ordene. For de yngste børn kommunikerer på mange måder, og det er vores ansvar som voksne at være opmærksomme på deres initiativer, signaler og perspektiver.

Vi skal ikke altid være et skridt foran børnene. Nogle gange skal vi være lige dér sammen med dem og følge det, de er optagede af. Andre gange skal vi stilladsere, udfordre og invitere dem videre. Det er vores faglige opgave at vide, hvornår børnene har brug for hvad.

Fælles retning – plads til forskellighed

Regnbuen og Valmuen har en fælles pædagogisk retning og nogle fælles værdier. Samtidig tror vi på, at de enkelte stuer gerne må have deres egen kultur og deres egne små kendetegn.

Vi skal ikke være ens for at være fælles. Vi skal være fælles om det, der er vigtigt – og samtidig have plads til de små forskelle, der gør vores hverdag levende.

For os hænger nærvær og faglig forberedelse tæt sammen. Vi ønsker, at vores tid sammen med børnene skal være præget af nærvær, ro og tilstedeværelse. Derfor ser vi også forberedelse som en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.

Når vi bruger tid på at planlægge, observere, reflektere og tale fagligt sammen, kvalificerer vi den tid, vi er sammen med børnene. Forberedelsen gør os bedre i stand til at se det enkelte barn, forstå børnegruppen og skabe læringsmiljøer, der giver mening.

Derfor har medarbejderne forberedelsestid. Ikke fordi vi ønsker mindre tid sammen med børnene – men fordi god forberedelse er med til at gøre vores tid sammen med børnene endnu bedre.

Vores mål er, at børnene i Regnbuen og Valmuen skal møde voksne, der ser dem, lytter til dem, leger med dem, udfordrer dem og hjælper dem videre.

For det er i de mange små øjeblikke hver dag, at børnene gør sig erfaringer, udvikler sig og bliver til – sammen med andre.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Den daglige kontakt med børnenes forældre prioriterer vi særlig højt. Når barnet bliver afleveret om morgenen, vil vi gerne vide hvordan barnet har sovet, hvordan morgenen har været osv.

Det kan periodevis være svært for barnet at sige farvel til far og mor om morgenen, og det tager vi os rigtig god tid til. Har barnet haft en svær morgen, sender vi, eller ringer vi med en lille opdatering. 

Ved afhentning om eftermiddagen fortæller vi gerne om barnets dag. I det hele taget er den daglige kontakt vigtig for os, for forældre og for barnet.

Før opstart tilbyder vi altid familien en rundvisning i vuggestuen. Så vidt det er muligt tager vi gerne hensyn til særlige ønsker. Vi tager os god tid til opstart, og i samarbejde med forældrene finder vi de bedste løsninger. I forbindelse med opstart inviterer vi til en samtale, og efter de første ca. 3 måneder inviterer vi til en opfølgende samtale. Alle samtaler afholdes med udgangspunkt i vækstmodellen, som er et ressourceorienteret redskab.

Vi udarbejder årligt en sprogtrappe på barnet, og ved behov for udarbejdelse af handleplan involveres forældrene.

I forbindelse med overgang til børnehave, udarbejder vi dialogprofilen og en ny sprogtrappe, som overgangssamtalen med forældrene tager udgangspunkt i.

Har forældre behov for råd, vejledning og sparring står vi altid til rådighed, ligesom også vi vil inviterer forældrene ind ved behov. Vi ved, at forældre er eksperter i eget barn og eget familieliv. Derfor er vi op-søgende, inddragende og nysgerrige i forhold til forældrenes viden og kompetencer.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi ved på baggrund af erfaring og forskning at små børn trives i, udvikles og lærer af gentagelser, forudsigelighed og kendt struktur. Derfor er netop dagens struktur og ramme vigtig for os. Vi arbejder ud fra samme mål, rammer og pædagogik i hele vuggestuen.

I løbet af dagen inddeler vi børnene i mindre grupper. Vi præsenterer børnene for forskellige og genkendelige aktiviteter ude såvel som inde. Vi har stor opmærksomhed på, at børnene er en del af både det lille og det store fællesskab, hvor vi støtter og øver børnene i at være aktive og sproglige deltagere.

Vi har uddannede pædagoger på alle stuer, og nogle pædagoger har en efteruddannelse i ”barnets første 1000 dage” med særlig opmærksomhed på udsatte og sårbare familier og det lille barns privilegerede situationer i løbet af dagen.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi deltager bl.a. i projekt ”Bogglad” med vores sprogpædagog som tovholder og i et tæt samarbejde med Vejle bibliotek. Projektet skal sikre børn gode oplevelser med bøger, og herigennem være medvirkende til at stimulere barnets sproglige udvikling via dialog, læseglæde og leg. Vi besøger biblioteket og bibliotekaren tilbyder dialogisk læsning for vores børnegrupper, ligesom bibliotekaren har været på besøg hos os, og givet os sparring og gode råd til et mere indbydende og tilgængeligt bog- og læringsmiljø.

Vi samarbejder også med Økolariet og Xeneriet i Vejle by.

Som barn i midtbyen har vi fokus på, at børnene skal lære deres by og dens mange muligheder at kende. Derfor bruger vi de muligheder byen byder på i forbindelse med ture ud af huset. I Vejle er vi så privilegerede, at vi har kort til både vand, skov, vores kolonihavehus og mange forskellige legepladser.

Vi har et tæt og kontinuerligt samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsesmøder afholdes 4 gange om året, og bestyrelsen orienteres løbende om aktuelle forhold.

Bestyrelsen afholder årligt en sommerfest, hvor alle børn og forældre inviteres og hvor personalet deltager. Sommerfesten afholdes så vidt det er muligt i vores kolonihave.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

For os er anerkendelse, tryghed og stemninger de væsentligste omdrejningspunkter i alle læringsmiljøer. Vi prioriterer samspil og relationer mellem voksen/barn og senere også barn/barn.

Vi arbejder med mindre børnegrupper, for at tilgodese alle børn udviklingstrin, støjniveauet og mulighed for endnu mere nærvær og overskuelighed. Så vidt det er muligt er alle børn ude dagligt. Vi arbejder med høj og lav arousal i de forskellige fleksible læringsmiljøer ude og inde.

Vi arbejder med selvhjulpenhed, og derfor er det vigtigt at der er plads omkring børnene, eksempelvis når de øver sig i at tage overtøj af og på. Det betyder, at børnene kommer ud i garderoben i mindre grupper, sådan at vi skaber plads omkring dem eller at vi tager tøjet med ind på stuerne, hvor der er mere plads.

Vi arbejder målrettet med hygiejne. Vi opfordrer alle til at komme ind uden sko på eller til at bruge overtrækningsfutter, da gulvet er børnenes legeplads. Dette fokus har vi valgt, for at mindske og reducere sygdom og smitte blandt både børn og voksne.

Vi bruger lokalområdet og besøger forskellige legepladser omkring vuggestuen, vi kommer rundt med klapvogne (store eldrevne og mindre almindelige) der vender med front mod os, sådan at vi på turene kan interagere med børnene. Vi bruger vores eldrevne ladcykler, som gør at vi kan komme hurtigt og langt omkring. Med de ældste børn tager vi på tog- og busture. Vi har andel i et kolonihavehus, som vi også besøger jævnligt.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Børn spejler sig i og efterligner hinanden og i de voksne omkring dem. De forstår sig selv og hinanden gennem vores øjne, sprog og adfærd. De lærer gennem deres erfaringer og bruger de erfaringer i egne relationer. Derfor insisterer vi på, at børnene skal mødes af kompetente, engagerede, imødekommende og aktive voksne, uanset om det er pædagogerne og pædagogmedhjælperne på stuen eller personalet i køkkenet.

Vi understøtter børnenes nysgerrighed og mod til at øve sig i at være aktive og sproglige deltagere i både det store og det lille fællesskab. Vi opmuntre, går foran, bagved og på siden af børnene, når de øver sig i at kunne nye ting. Vi fejre store og små fremskidt.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Det pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen understøttes af en overskuelig struktur, der skaber rammerne for de daglige rutiner og dermed understøtter barnets trivsel og læring.

Mindre og aldersopdelte børnegrupper gør, at vi har mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, som under-støtter børnenes sociale udvikling på netop deres alders- og udviklingstrin. For os er det væsentligt, at barnet mødes af engagerede voksne, der bærer en tålmodig og positiv stemning rundt i huset. Barnet trives og udvikles, når det møder omsorgsfulde og tilgængelige voksne, der vender tilbage og følger op.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes erfaringer og tilegnelse af kommunikation og sprog?

Børns sproglige tilegnelse starter meget tidligt, og allerede i vuggestuen kan vi arbejde målrettet med barnets sprogforståelse og tilegnelse. Vi gentager og italesætter barnets intentioner, følelser og handlinger. Vi bruger Babblarna som pædagogisk redskab, dialogisk læsning og sangkuffert. Vi understøtter ord med billeder og synliggør dagligt på tavlerne hvem der er i vuggestuen, dagens aktiviteter og dagens vejr.

Vi har eksempelvis valgt at udskifte vores gamle klapvogne med nye, der vender front mod os, på den måde har vi bedre mulighed for at interagere, kommunikere og være sproglige sammen med børnene, når vi går på tur.

Derfor har vi i vuggestuen Regnbuen/Valmuen et særligt sprogligt fokus. Vi har bl.a. ansat en pædagog med uddannelse inden for sproglig udvikling, til gavn for alle børn i vuggestuen.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes egne erfaringer med krop, sanser og bevægelse?

Vi tilrettelægger aktiviteter, der understøtter børnenes lyst og mod til at deltage og udforske gennem egen krop, bevægelser og sanser. Vi følger børnenes spor, når de selv opsøger aktiviteter, der motiverer dem til at bruge kroppen. Vi præsenterer børnene for aktiviteter med stor grad af forskellighed, sådan at motorikken styrkes gennem vilde, stille og udfordrende lege. Gennem lav og høj arousal øver vi børnene i at finde ro og være i bevægelse. Vi er aktive med gåture, dans og vilde lege, vi er i fordybelse med børneyoga, puslespil og stille leg. Vi har samlinger, dialogisk læsning og legehjørner.

Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed i garderoben, hvor barnet øves i og opmuntres til at tage tøj af og på, lyne og lukke. På legepladsen har vi hængekøjer, sandkasse og andre forskellige legeredskaber, hvor barnet har mulighed for at eksperimenterer, afprøve og sanse med kroppen.

Vi arbejder med børneyoga. Øvelserne fra yoga er sjove, legende og understøtter barnets naturlige motoriske udvikling og kropsbevidsthed. Samtidig styrker det barnets nervesystem og giver indre ro.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Vuggestuen ligger i Vejle midtby, hvilket har betydning for vores udearealer. Vores legepladser er små asfalterede områder med mindre græsarealer. Det betyder, at vi meget gerne benytter os af de omkringliggende grønne områder, og på denne måde lærer børnene deres nærområde at kende. Vi tager på ture til skov og vand, og vi tager gerne naturen med ind i huset, når insekter og blomster skal nærstuderes.

Vi taler om vejret og årstidernes skifte. Vi dufter til blomster og passer vores små plantekasser.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Vi vil formidle glæden ved kultur, æstetik og fællesskab gennem æstetiske oplevelser og skabende praksis. Vi ønsker at præsentere børnene for forskellige indtryk og lade børnene skabe og eksperimentere med egne udtryk.

Dialogisk læsning, sang, musik, sangkort og plakater er metoder, hvorpå vi formidler kultur. Vi samarbejder og inviterer forskellige andre faggrupper ind i vuggestuen, bl.a. for at give børnene anderledes kulturelle oplevelser. Vi arbejder med forskellige kreative udtryksformer, og arbejder med kreative processer og produkter, som vi udstiller på stuerne, inden børnene får dem med hjem. Gennem bl.a. dialogisk læsning præsenteres børnene for forskellige familiestrukturer og kulture.

Hvis forældrene ønsker det, fejrer vi barnets fødselsdag i vuggestuen med flag og sang. Her sættes det enkelte barn i fokus i fællesskabet. Det styrker barnets selvtillid- og selvværdsfølelse. 

Hos os bliver børnene introduceret for danske højtider såsom jul, påske og eksempelvis fastelavn, som vi fejre i vuggestuen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Vi dokumenterer og evaluerer bl.a. via opslag på AULA, hvor vi deler billeder af børn og aktiviteter med forældregrupperne og gennem ugeplaner, hvor vores pædagogiske overvejelser beskrives.

Vi udarbejder årligt sprogtrapper på alle børn, som ved forældresamtaler gennemgås med forældrene. Her kan barnets udvikling ses. Ved behov udarbejdes handleplaner som følges og evalueres. Ved overgang til børnehaver udarbejdes dialogprofiler for alle børn, hvori forældrene også har mulighed for at dele deres oplevelser af vuggestuen.