Studerende i Regnbuen/Valmuen

Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og beskriver i vores lokale læreplan for institutionen vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Herudover har vi i Regnbuen/Valmuen formuleret vores fælles kerneopgave som vi alle tager udgangspunkt i, i vores daglige pædagogiske arbejde.

For at kunne sikre de bedste læringsrum for børnene gennem hele dagen deler vi børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Vi arbejder med forskellige temaer i løbet af året og laver herunder ugeplaner for det aktuelle tema og dokumenterer løbende arbejdet både på skrift og med billeder fra vores aktiviteter. Dette gøres på Aula, som er vores digitale kommunikationsvej med børnenes forældre. Denne dokumentation fungerer her som forældrenes redskab til at kunne tale relevant med deres børn om dagen i vuggestuen. Når forældre ser billeder sammen med deres børn af aktiviteter fra vuggestuen, kan det være med til at skabe sammenhæng mellem de to arenaer som barnet indgår i.

Vi anvender den digitale platform “Hjernen & Hjertet” til dokumentation af de enkelte børns trivsel og udvikling. Herunder handleplaner og indplaceringer på den såkaldte “Sprogtrappe”, der hjælper os med at vurdere, hvor og hvordan der bør gøres en indsats på bestemte områder, eller “Dialogprofiler”, som er et værktøj til at vurdere et barns generelle trivsel og udviklingstrin. Disse bruger vi i forhold til forældresamtaler.

Når vi afholder forældresamtaler anvender vi Vækstmodellen, som strukturel ramme for en udviklende samtale hvor vores fokus er på det der går godt og som vi ønsker at se mere af hos barnet.

Børns sproglige tilegnelse starter meget tidligt, og allerede i vuggestuen kan vi arbejde målrettet med barnets sprogforståelse og tilegnelse. Vi gentager og italesætter barnets intentioner, følelser og handlinger. Vi bruger Babblarna som pædagogisk redskab, dialogisk læsning og sangkuffert. Vi understøtter ord med billeder og synliggør dagligt på tavlerne hvem der er i vuggestuen, dagens aktiviteter og dagens vejr.

Vi har eksempelvis valgt at udskifte vores gamle klapvogne med nye, der vender front mod os, på den måde har vi bedre mulighed for at interagerer, kommunikerer og være sproglige sammen med børnene, når vi går på tur.

Børn lærer gennem kroppen og dens udfoldelse i dagligdagen. Derfor er vi også meget optagede af at skabe læringsmiljøer, hvor børnene får plads til at bruge deres krop på forskellige måder gennem alsidige sanseaktiviteter, hvor de kan møde stimuli inden for alle kroppens syv sansesystemer.

Som noget nyt er vi begyndt at arbejde med yoga som et ergonomisk redskab i hverdagen, der hjælper personalet med at forbygge eller mindske de smerter, der kan opstå ved de udfordrende fysiske arbejdsstillinger, som præger arbejdet med børn i 0-3 årsalderen. I løbet af vores arbejdsdag øver vi os på at få implementeret yogalege/bevægelser som, ud over de fordele de har for det pædagogiske personale, i lige så høj grad giver børnene gode oplevelser med bevægelse i fælleskab med andre.

Afhængigt af hvor langt den studerende er i sit pædagogstudie, vil der være forskellige forventninger til den studerendes selvstændighed i praktikken. Vi strukturerer vores praksis således at børnene (og dermed også pædagogisk personale) opdeles i mindre grupper, for at sikre nærvær og ro omkring det enkelte barn og dette vil den studerende også skulle indgå aktivt i. Det vil sige at den studerende kan få ansvaret for at tilrettelægge en aktivitet eller et læringsrum for en lille gruppe børn alene. Der vil dog altid være en kollega i nærheden, så den studerende kan spørge om hjælp og vejledning.

De studerende indgår i normeringen.

Vejledning vil foregå både løbende i det daglige, men også ved en fast ugentlig vejledningstime, hvor den studerende trækker sig til side med praktikvejlederen og her har mulighed for en mere dybdegående vejledning og sparring.

Nedenfor ses tre praksisfortællinger som repræsenterer eksempler på dele af det pædagogiske arbejde vi er særligt optagede af.

Sprog og kommunikation

Børns sproglige tilegnelse starter meget tidligt, og allerede i vuggestuen kan vi arbejde målrettet med barnets sprogforståelse og tilegnelse. Vi gentager og italesætter barnets kommunikative initiativer, intentioner, følelser og handlinger. 

En pædagog er på tur til Byparken med fire af stuens yngste børn. Den lille gruppe sidder sammen i klapvognen og kigger mod hinanden. Nu er der grønt lys og klapvognen kører ned over kantstenen, hvilket får den til at give et lille hop. Børnene mærker hoppet og en’ kigger på pædagogen, som ser det overraskede ansigtsudtryk og siger: “Du kunne mærke at klapvognen lavede et lille hop”, Pædagogen laver selv et lille hop og gentager ordet “hop”. Barnet smiler og et andet barn laver selv en siddende bevægelse, der ligner et hop og siger “op”, hvortil pædagogen svarer: “du hopper også”.

Nu når de hen til parken, hvor åen løber. Pludselig peger en af børnene begejstret mod vandet, hvor der svømmer en and. “se, der svømmer en and” siger pædagogen og peger sammen med barnet. De andre børn får også øje på anden og kigger skiftevis på anden, hinanden og pædagogen, som former et andenæb med sine fingre og tilføjer: “anden siger rap, rap, rap”. De kigger sammen på anden en flere laver også et næb med fingrene.

Alsidig personlig udvikling.

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.” Vi understøtter børnenes nysgerrighed og mod til at øve sig i at være aktive og sproglige deltagere i både det store og det lille fællesskab. Vi opmuntrer, går foran, bagved og på siden af børnene, når de øver sig i at kunne nye ting. Vi fejrer store og små fremskridt.

To af de ældste børn er gået med en pædagog på badeværelset, hvor de skal have deres tøj af og skiftet ble, inden de skal sove middagslur. De sætter sig på den lille bænk og pædagogen spørger om de skal starte med bukserne eller strømperne? Det ene barn giver sig til at tage sine strømper af, men han synes det er svært og stopper op igen. Pædagogen siger: “dine strømper sidder godt fast. Du øver dig i at få dem af. Prøv igen”. Han forsøger igen og pædagogen opmuntrer ham mundtligt: “sådan, hiv og træk”. Det andet barn følger processen og vil gerne hjælpe til. Han tager også fat i strømpen og hiver med, men hans kammerat trækker sin fod væk og siger: “nej”. Hjælperen begynder at græde og søger hen til pædagogen, som siger: “Du vil rigtig gerne hjælpe ham, men lige nu vil han gerne selv øve sig. Måske vil han have din hjælp senere”.

Sociale kompetencer.

Mindre og aldersopdelte børnegrupper gør, at vi har mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, som understøtter børnenes sociale udvikling på netop deres alders- og udviklingstrin.

Fordelt ved to borde sidder stuens børn nu klar til at spise middagsmad. Maden kommer ind og bliver stillet klar på bordene, hvor en pædagog benævner hvad menuen står på. En af børnene af særligt sulten og udbryder højt: “mig mad” og gentager det højere, da et andet barn siger det samme. Pædagogen lytter og siger: “Oj du er vil gerne have mad nu - og det vil du også gerne”. Børnene kigger på hinanden. Pædagogen giver nu det ene barn en tallerken og siger: “værsgo, den er til dig”, hvorefter efter hun rækker en tallerken mere til barnet og siger: “og den her tallerken må du give til X”. Barnet er ivrig efter at hjælpe med at række tallerkenen videre til sin sidekammerat. Senere under måltidet bliver den samme dreng tørstig og låner kanden for at hælde vand i sit glas. Da han er færdig rækker han kanden videre til sin sidekammerat. Pædagogen benævner: “Du giver kanden videre til X, måske er han også tørstig”.

Det er relevant at den studerende orienterer sig i vores lokale læreplan for Regnbuen/Valmuen.

I arbejdet med børnenes sproglige og kommunikative udvikling anvender vi det svenske koncept med BABBLARNA.

I institutionen har vi skrifteligt materiale, der beskriver konceptet, hvilket den studerende med fordel kan orientere sig i.

EVA.dk – Tryg tilknytning.
LINK:
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/eva-tema-tryg-tilknytning

EVA.dk – Mod på lyst til mad.
LINK:
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/mod-paa-lyst-mad-magasin-om-gode-maaltid-dagtilbud

Grønbæk, M. og Pors, H. (2020): Vækstmodellen. Dafolo.