Styrkende pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogisk grundlag, som er kendetegnet for vuggestuen Regnbuen/Valmuen. Det pædagogiske grundlag er kendetegnet for vores tilgang og fælles forståelse for arbejdet med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi er særlig optaget af:

• Børnesyn og børneperspektiv. Det at være barn har værdi i sig selv. For os er omsorg, tryghed, nærvær, struktur og genkendelighed afgørende i hverdagen. Vi er optagede af, at følge barnets spor, være nysgerrige og undersøgende sammen med barnet. Med det sigte, at skabe nye erfaringer og forstørre nysgerrigheden. Vi vil processen frem for produktet. Vi har fokus på at være nærværende og tålmodige sammen med barnet, fordi læring sker når der er overskud, tid og ro til at udvikle sig. Barnet skal føle sig set, forstået, hørt og vigtig - både som enkelperson og som en del af fællesskabet hos os. Også helt små børn skal høres og tages alvorligt, som et led i den tidlige dannelsesproces. Det øver vi bl.a. ved at følge barnets spor, når børnene gerne vil lege med det samme legetøj eller i kravsituationer.
• Leg. Legen har værdi i sig selv og er den gennemgående del af hele dagligdagen i vuggestuen. Vi ved, at børn lærer gennem legen og leger for at lærer. Derfor ligger vores fokus i at skabe tid og rammer for børns leg gennem hele dagen. For os er det væsentligt, at støtte op om og guide børnene i legen. Indtil omkring 2 års alderen leger børnene oftest parallellege, mens de spejler sig i og efterligner deres omgivelser med mange gentagelser. Fra omkring 2 års alderen har legen oftest handling og mere indhold. Vi er opmærksomme på, at alle børn er en del af børnefællesskabet – særligt i legerelationerne, hvor de lærer om sig selv som individ og om de relationer de indgår i og er en del af. Børnenes spontane lege har lige så stor værdi, som de vokseninitierede lege i vuggestuen.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og særligt hos børn i vuggestuealderen sker læring hele tiden og på alle områder. Læring sker gennem leg, rutiner, relationer, planlagte aktiviteter inde såvel som ude samt ved at blive udfordret. Vi har stor fokus på at understøtte den læring der opstår, også mellem børnene. Vi opmuntrer børnene til at hjælpe hinanden eksempelvis i garderoben. Vi støtter og guider børnene igennem eks. konflikter, hvilket vi ser som en hel naturlig del af barnets læring i dagtilbuddet. Særligt er vi optagede af den sansemotoriske udvikling samt den sproglige udvikling hos barnet, som vi leger ind med bl.a. sang, dialogisk læsning og ”Babblarna”.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Det sociale samværet med både børn og voksne har betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig i vuggestuen. Vuggestuens fællesskab skal skabe rum for, at børnene kan etablerer venskaber på tværs af køn, alder og kultur, ligesom vi vil være medskabende i forhold til tolerance, medfølelse og omsorg.
• Pædagogisk læringsmiljø. Det pædagogiske personale sikrer et positivt og motiverende læringsmiljø bl.a. via stemninger og handlinger, da et trygt og stimulerende læringsrum er udgangspunktet for børnenes læring, dannelse og udvikling. Vi har stor opmærksomhed på dagens rutiner og deres betydning for børnenes udvikling, vi har fokus på personalets sammensætning, uddannelse, kompetencer og trivsel, vi arbejder med gruppestørrelser, normeringer, fleksibel indretning og de fysiske rammer. Samlet for at skabe de bedste forudsætninger for børnenes daglige læringsmiljø.
• Forældresamarbejde. Vuggestuen er ofte forældrenes første møde med dagtilbud. Vi er derfor særlig opmærksomme på, at mødet med en vuggestue kan virke overvældende. Derfor er gensidig information og et tæt forældresamarbejde særdeles vigtigt for os. Vi arbejder for et forældresamarbejdet der bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børnenes trivsel og læring. Ved behov står vi derfor altid til rådighed for sparring, vejledning og dialog omkring jeres barn.
• Børn i udsatte positioner. Kvaliteten i samspillet mellem barn og voksen er særligt betydningsfuldt for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale i vuggestuen har, sammen med andre relevante fagprofessionelle et ansvar, for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet. Derfor har vi et tæt samarbejdet med TCBU (tværfagligt center i børn og unge) hvor vi har mulighed for at hente sparring og vejledning i forhold til at understøtte det enkelte barn i deres videre udvikling.
• Sammenhæng til børnehaverne. I Vejle kommune tilbydes barnet som udgangspunkt en børnehaveplads fra den måned, hvori barnet fylder 3 år. I Regnbuen samle vi de ældste vuggestuebørn i ”Udegruppen”, hvor vi ud over udeliv har et særligt fokus på selvhjulpenhed, turtagning, tro på egne evner, sociale kompetencer og nysgerrighed. Børn fra Valmuen har samme mulighed, og de vil blive optaget i Udegruppen, hvis forældrene ønsker dette. Det pædagogiske personale besøger gerne den enkelte børnehave, sammen med barnets op til barnets 3 års fødselsdag, og deltager i overleveringsmøder. Sprogtrappen og dialogprofilen er genkendelige pædagogiske redskaber i alle vuggestuer og børnehaver i Vejle Kommune. Dagtilbud og skole i midtbyen arbejder på at etablere et udvidet samarbejde for og med alle byens børn.
• Kerneopgaven. Personalet i vuggestuen Regnbuen/Valmuen har sammenskrevet vores nuværende kerneopgave sådan: Vi understøtter børnenes nysgerrighed og mod til at øve sig i, at være aktive og sproglige deltagere i fællesskaber. Vi er optagede af, at børnene øver sig på alt som de endnu ikke kan, men som ligger lige inden for nærmeste udvikling. Vi ønsker med vores pædagogiske praksis at understøtte børnenes udvikling af mod og nysgerrighed, for at fremme barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har særligt fokus på barnets sproglige udvikling og den tidlige indsats.

Vi forholder os til følgende fem elementer:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Når du som forældre, personale og besøgende kommer ind på en stue i Regnbuen/Valmuen vil du se et pædagogisk personale der er optagede af at give alle børn omsorg, tryghed og nærvær. Vi leger, under-søger og samtaler med børnene på gulvet, på legepladsen og på turer ud af huset.

Hos os oplever børnene ramme, struktur og genkendelighed i dagens rytme og aktiviteternes opbygning. Vi præsenterer børnene for kendte og nye aktiviteter. Vi har et særligt fokus på overgange og rutiner. Det vil du kunne se i dagligdagen, hvor vi bl.a. verbalt forbereder børnene på overgange mellem aktiviteterne, vi afholder samling i en genkendelig ramme og med samme indhold dagligt og vi understøtter bønenes kommunikative udvikling ved at gentage, skabe fælles opmærksomhed, synge, læse og lege med børnene.

Vuggestuens overordnede retning og værdier er enslydende for hele dagtilbuddet, samtidig hylder vi de små forskelle der findes mellem stuerne. Vi har fokus på nærvær og mener samtidig at forberedelse kvalificerer pædagogikken til gavn for alle børn og i samarbejdet med forældre og fagkollegaer. Derfor har alle ansatte forberedelsestid, sådan at vi i børnenes vigtigste tid kan have fuld fokus på det enkelte barn og på børnefællesskabet.

I den kommende tid vil vi bl.a. arbejde med at forny og udvikle det fysiske læringsrum ude og inde.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Den daglige kontakt med børnenes forældre prioriterer vi særlig højt. Når barnet bliver afleveret om morgenen, vil vi gerne vide hvordan barnet har sovet, hvordan morgenen har været osv.

Det kan periodevis være svært for barnet at sige farvel til far og mor om morgenen, og det tager vi os rigtig god tid til. Har barnet haft en svær morgen, sender vi en lille opdatering ofte efterfulgt at et billede til forældrene, vi ved at det har stor betydning.

Ved afhentning om eftermiddagen fortæller vi gerne om barnets dag. I det hele taget er den daglige kontakt vigtig for os, for forældre og for barnet.

Før opstart tilbyder vi altid familien en rundvisning i vuggestuen. Så vidt der er muligt tager vi gerne hensyn til særlige ønsker. Vi tager os god tid til opstart, og i samarbejde med forældrene finder vi de bedste løsninger. I forbindelse med opstart inviterer vi til en samtale, og efter de første ca. 3 måneder inviterer vi til en opfølgende samtale. Alle samtaler afholdes med udgangspunkt i vækstmodellen, som er et ressourceorienteret redskab.

Vi udarbejder årligt en sprogtrappe på barnet, og ved behov for udarbejdelse af handleplan involveres forældrene.

I forbindelse med overgang til børnehave, udarbejder vi en dialogprofil og en ny sprogtrappe, som overgangssamtalen med forældrene tager udgangspunkt i.

Har forældre behov for råd, vejledning og sparring står vi altid til rådighed, ligesom også vi vil inviterer forældrene ind ved behov. Vi ved, at forældre er eksperter i eget barn og eget familieliv. Derfor er vi op-søgende, inddragende og nysgerrige i forhold til forældrenes viden og kompetencer.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi ved på baggrund af erfaring og forskning at små børn trives i, udvikles og lærer af gentagelser, forudsigelighed og kendt struktur. Derfor er netop dagens struktur og ramme vigtig for os. Vi arbejder ud fra samme mål, rammer og pædagogik i hele vuggestuen.

I løbet af dagen inddeler vi børnene i mindre grupper. Vi præsenterer børnene for forskellige og genkendelige aktiviteter ude såvel som inde. Vi har stor opmærksomhed på, at børnene er en del af både det lille og det store fællesskab, hvor vi støtter og øver børnene i at være aktive og sproglige deltagere.

Vi har uddannede pædagoger på alle stuer, og flere pædagoger har en efteruddannelse i ”barnets første 1000 dage” med særlig opmærksomhed på udsatte og sårbare familier og det lille barns privilegerede situationer i løbet af dagen.

Vi har ansat pædagoger i et ressourceteam, som videns deler med hele personalegruppen. Vi samarbejder dagligt med et bredt felt af fagpersoner fra TCBU (Tværfagligt Center for Børn og Unge) og i et samarbejde med vores kollegaer herfra, står vi altid til rådighed for sparring og rådgivning af barnets trivsel og udvikling.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Som dagtilbud for de yngste børn i alderen 0-3 år, forholder vi os ikke direkte til samarbejdet med børnehaveklassen. Der har dog de seneste år været øget fokus på den sproglige udvikling hos alle børn i Vejle midtby, hvilket også har interesse for vuggestuens sproglige fokus og udvikling blandt midtbyens yngste børnegruppe. Vi har derfor øget vores fokus på viden, redskaber og den pædagogiske tilgang. Det betyder, at vi nu arbejder strategisk med Bablarna, sprogtrappen og inddragelse af vuggestuens vidensdeling-team, hvor vi har ansat en sprogpædagog.

Efter vuggestuelivet har familierne mulighed for at tilvælge mange forskellige dagtilbud. Det betyder selvsagt, at vi som vuggestue samarbejder med mange forskellige børnehaver. Vi besøger gerne den enkelte børnehave og deltager altid i overleveringsmøder enten ved personlig fremmøde eller via eks. Teams. I Regnbuen samle vi de ældste vuggestuebørn i ”Udegruppen”, hvor vi ud over udeliv har fokus på selvhjulpenhed, turtagning, tro på egne evner, sociale kompetencer og nysgerrighed.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi deltager bl.a. i projekt ”Bogglad” med vores sprogpædagog som tovholder og i et tæt samarbejde med Vejle bibliotek. Projektet skal sikre børn gode oplevelser med bøger, og herigennem være medvirkende til at stimulere barnets sproglige udvikling via dialog, læseglæde og leg. Vi besøger biblioteket og bibliotekaren tilbyder dialogisk læsning for vores børnegrupper, ligesom bibliotekaren har været på besøg hos os, og givet os sparring og gode råd til et mere indbydende og tilgængeligt bog- og læringsmiljø.

Vi samarbejder også med Økolariet og Xeneriet i Vejle by, denne gang (forsommeren 2022) i forbindelse med et 3delt kulturforløb omkring ”Frø & venner”. Her præsenteres børnegruppen for et stofdukke, der under forløbet skal bo i vuggestuen, der vil være fortællinger omkring frøer i naturen og sidst dramatiseres en frø historie sammen med børnene.

Som barn i midtbyen har vi fokus på, at børnene skal lære deres by og dens mange muligheder at kende. Derfor bruger vi de muligheder byen byder på i forbindelse med ture ud af huset. I Vejle er vi så privilegerede, at vi har kort til både vand, skov, vores kolonihavehus og mange forskellige legepladser.

Vi har et tæt og kontinuerligt samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsesmøder afholdes ca. hver anden måned, og bestyrelsen orienteres løbende om aktuelle forhold.

Bestyrelsen afholder årligt en sommerfest, hvor alle børn og forældre inviteres og hvor personalet deltager. Sommerfesten afholdes så vidt det er muligt i vores kolonihave.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

For os er anerkendelse, tryghed og stemninger de væsentligste omdrejningspunkter i alle læringsmiljøer. Vi prioriterer samspil og relationer mellem voksen/barn og senere også barn/barn.

Vi arbejder med mindre børnegrupper, for at tilgodese alle børn udviklingstrin, støjniveauet og mulighed for endnu mere nærvær og overskuelighed. Så vidt det er muligt er alle børn ude dagligt. Vi arbejder med høj og lav arousel i de forskellige fleksible læringsmiljøer ude og inde.

Vi arbejder med selvhjulpenhed, og derfor er det vigtigt at der er plads omkring børnene, eksempelvis når de øver sig i at tage overtøj af og på. Det betyder, at børnene kommer ud i garderoben i mindre grupper, sådan at vi skaber plads omkring dem eller at vi tager tøjet med ind på stuerne, hvor der er mere plads.

Pt. arbejder vi målrettet med hygiejne, særligt på badeværelserne. Vi opfordre alle til at komme ind uden sko på eller til at bruge overtrækningsfutter, da gulvet er børnenes legeplads. Dette fokus har vi valgt, for at mindske og reducerer sygdom og smitte blandt både børn og voksne.

Vi bruger lokalområdet og besøger forskellige legepladser omkring vuggestuen, vi kommer rundt med klapvogne (store eldrevne og mindre almindelige) der vender med front mod os, sådan at vi på turene kan interagerer med børnene. Vi bruger vores eldrevne ladcykler, som gør at vi kan komme hurtigt og langt omkring. Med de ældste børn tager vi på tog- og busturer. Vi har andel i et kolonihavehus, som vi også besøger jævnligt.

I forhold til det fysiske læringsrum har vi i år fokus på udearealerne/legepladsen i særligt Regnbuen. Vi vil i de kommende år have fokus på opdatering af grupperummene.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Børn spejler sig i og efterligner hinanden og i de voksne omkring dem. De forstår sig selv og hinanden gennem vores øjne, sprog og adfærd. De lærer gennem deres erfaringer og bruger de erfaringer i egne relationer. Derfor insisterer vi på, at børnene skal mødes af kompetente, engagerede, imødekommende og aktive voksne, uanset om det er pædagogerne og pædagogmedhjælperne på stuen eller personalet i køkkenet.

Vi understøtter børnenes nysgerrighed og mod til at øve sig i at være aktive og sproglige deltagere i både det store og det lille fællesskab. Vi opmuntre, går foran, bagved og på siden af børnene, når de øver sig i at kunne nye ting. Vi fejre store og små fremskidt.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Det pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen understøttes af en overskuelig struktur, der skaber rammerne for de daglige rutiner og dermed understøtter barnets trivsel og læring.

Mindre og aldersopdelte børnegrupper gør, at vi har mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, som under-støtter børnenes sociale udvikling på netop deres alders- og udviklingstrin. For os er det væsentligt, at barnet mødes af engagerede voksne, der bærer en tålmodig og positiv stemning rundt i huset. Barnet trives og udvikles, når det møder omsorgsfulde og tilgængelige voksne, der vender tilbage og følger op.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes erfaringer og tilegnelse af kommunikation og sprog?

Børns sproglige tilegnelse starter meget tidligt, og allerede i vuggestuen kan vi arbejde målrettet med barnets sprogforståelse og tilegnelse. Vi gentager og italesætter barnets intentioner, følelser og handlinger. Vi bruger Babblarna som pædagogisk redskab, dialogisk læsning og sangkuffert. Vi understøtter ord med billeder og synliggør dagligt på tavlerne hvem der er i vuggestuen, dagens aktiviteter og dagens vejr.

Vi har eksempelvis valgt at udskifte vores gamle klapvogne med nye, der vender front mod os, på den måde har vi bedre mulighed for at interagerer, kommunikerer og være sproglige sammen med børnene, når vi går på tur.

Tidlige års data har vist os, at det kan vi gøre endnu bedre. Derfor har vi i vuggestuen Regnbuen/Valmuen et særligt sprogligt fokus. Vi har bl.a. ansat en sprogpædagog til gavn for alle børn i vuggestuen.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes egne erfaringer med krop, sanser og bevægelse?

Vi tilrettelægger aktiviteter, der understøtter børnenes lyst og mod til at deltage og udforske gennem egen krop, bevægelser og sanser. Vi følger børnenes spor, når de selv opsøger aktiviteter, der motiverer dem til at bruge kroppen. Vi præsentere børnene for aktiviteter med stor grad af forskellighed, sådan at motorikken styrkes gennem vilde, stille og udfordrende lege. Gennem lav og høj arousal øver vi børnene i at finde ro og være i bevægelse. Vi er aktive med gåture, dans og vilde lege, vi er i fordybelse med børneyoga, puslespil og stille leg. Vi har samlinger, dialogisk læsning og legehjørner.

Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed i garderoben, hvor barnet øves i og opmuntres til at tage tøj af og på, lyne og lukke. På legepladsen har vi hængekøjer, sandkasse og andre forskellige legeredskaber, hvor barnet har mulighed for at eksperimenterer, afprøve og sanse med kroppen.

Vi arbejder med børneyoga. Øvelserne fra yoga er sjove, legende og understøtter barnets naturlige motoriske udvikling og kropsbevidsthed. Samtidig styrker det barnets nervesystem og giver indre ro.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Vuggestuen har til huse i Vejle midtby, hvilket har betydning for vores udearealer. Vores legepladser er små asfalterede områder med mindre græsarealer. Det betyder, at vi meget gerne benytter os af de omkringliggende grønne områder, og på denne måde lærer børnene deres nærområde at kende. Vi tager på ture til skov og vand, og vi tager gerne naturen med ind i huset, når insekter og blomster skal nærstuderes.

Vi taler om vejret og årstidernes skifte. Vi dufter til blomster og passer vores små plantekasser.

For at fremme, fastholde og udvikle kommunens klimamål har vi udpeget 1 klimatovholder i institutionen, som først og fremmest kan inspirerer til udvikling af klimahaver og evt. andre lokale tiltag.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Vi vil formidle glæden ved kultur, æstetik og fællesskab gennem æstetiske oplevelser og skabende praksis. Vi ønsker at præsentere børnene for forskellige indtryk og lade børnene skabe og eksperimentere med egne udtryk.

Dialogisk læsning, sang, musik, sangkort og plakater er metoder, hvorpå vi formidler kultur. Vi samarbejder og inviterer forskellige andre faggrupper ind i vuggestuen, bl.a. for at give børnene anderledes kulturelle oplevelser. Vi arbejder med forskellige kreative udtryksformer, og arbejder med kreative processer og produkter, som vi udstiller på stuerne, inden børnene får dem med hjem. Gennem bl.a. dialogisk læsning præsenteres børnene for forskellige familiestrukturer og kulture.

Hvis forældrene ønsker det, fejre vi barnets fødselsdag i vuggestuen med flag og sang. Her sættes det enkelte barn i fokus i fællesskabet. Det styrker barnets selvtillid- og selvværdsfølelse. Vi tager billeder af barnet i løbet af vuggestuetiden, og samler billederne i ”Barnets bog” som barnet får med sig hjem i forbindelse med deres afslutning.

Hos os bliver børnene introduceret for danske højtider såsom jul, påske og eksempelvis fastelavn, som vi fejre i vuggestuen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Det gør vi via opslag på AULA, hvor vi deler billeder af børn og aktiviteter med forældregrupperne og gennem ugeplaner, hvor vores pædagogiske overvejelser beskrives.

Vi udarbejder årligt sprogtrapper på alle børn, som ved forældresamtaler gennemgås med forældrene. Her kan barnets udvikling ses og ved behov udarbejdes handleplaner som følges og evalueres. Ved overgang til børnehaver udarbejdes dialogprofiler for alle børn, hvori forældrene også har mulighed for at dele deres oplevelser af vuggestuen.

Ud over sprogtrappen og dialogprofiler indsamler vi data via vækstmodellen (vejen til den gode samtale), som vi benytter til at evaluerer vores forældresamtaler.

Der udarbejdes kontinuerligt forældretilfredshedsundersøgelser.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vi har endnu ikke vurderet, hvordan vi ønsker at evaluerer den pædagogiske læreplan. Det er planen at undersøge, hvilke målredskaber til dagtilbud vi vil gøre brug af, og hvordan vi vil gøre brug af disse.

Ovenstående vil ligeledes blive drøftet og besluttet i samarbejde med forældrebestyrelsen.