Vores lille ”Perle” - tæt på naturen og samlingspunktet for sammenkomster
Vores kolonihave ligger ude bag ved DGI huset og Rosborg gymnasium
Vuggestuen Regnbuen købte huset sammen med vuggestuen Rumlebo (nuværende ”Huset ved banen”) omkring 2006. Det viste sig at være en våd omgang, og før vi fik rigtig glæde af huset måtte grunden drænes og huset renoveres. I løbet af årene har vi fået lagt rindende vand ind i huset, der er lavet et stort og funktionelt toilet og der er plads til at børnene kan sove til middag, ligesom vi kan spise vores medbragte mad i huset.
Særligt har vi glæde af kolonihaven i foråret og sommeren, hvor den store grund og det bløde græs nydes og danner rammen for leg, udeliv og feriestemning. Vi tager på cykeltur til haven med børnene og oplever årstidernes skiften.
Årets sommerfest med børn, forældre og personale afholdes også i kolonihaven, en begivenhed vi glæder os til hvert år.